Loading...

 

 

 

 

 

 

  

Læs min artikel om min historie - Da jeg så min værste frygt i øjene

Jeg mærkede hændernes vredesfyldte trykken på min hals. Det blev sværere at trække vejret, og jeg begyndte at gispe efter luft. Panikken vældede frem og greb hele min krop, hver eneste celle gik i chok. Trykket på min hals tog til, og jeg fik fornemmelsen af, at han frydede sig over min frygt, mens han trykkede hårdere og hårdere. Jeg kunne ikke røre mig. Det var, som om jeg var frosset fast og alt stod stille, mens mit liv og min verden passerede revy for mit indre blik. Den eneste tanke, der kom frem, var, hvorfor min eksmand dog ikke ville tage sin Antabus, mens han var her. Og hvorfor han i virkeligheden ikke havde taget den, inden han overhovedet kom, som var den tydelige aftale med Statsamtet. Hvorfor sagde jeg dog også nej til, at min datter kunne tage sin ugegamle kaninbaby med over til ham. Det var mit nej til hendes spørgsmål, der havde udløst hans eksplosive vrede.